Bagtags

Regler for bagtags:

Man skal slå en modstander for at ende op med et lavere tag end ham/hende.
Spiller man lige bytter man ikke – og er man flere, så skal den spiller, blandt de lige, der havde det lavere bag tag til at starte med også have det lavere bag tag når der byttes rundt.

Bag tags er, med mindre andet aftales, i spil når man går en runde.
Det er helt i orden at man før tilfældige casual runder insisterer på ikke at spille om tags – hvis man gerne vil bruge runden på at eksperimentere eller bare slappe lidt af. Så kan de andre jo bare lade være med at spille med dig, hvis det ikke er acceptabelt for dem. 🙂
Se dog sidste paragraf.
Men har man ikke gjort indsigelser før runden – så er der ingen kære mor.
I turneringer i forskelligt regi og klub matches kan man ikke aftale sig uden om dette.

Og – igen med mindre andet aftales – gælder følgende:
– Går man før runden er slut – så tager man det højeste bag tag i gruppen med hjem.
– Par golf i diverse former er undtaget fra bag tag spil.
– PDGAs regler følges på runden. Hvis man modsætter sig dette mister man kravet på sin(e) modstander(es) bag tag(s).
– Har man ikke sit bag tag med, så kan man ikke spille med om tags.
– Har man et lavt tag og ikke taget det med, så må man hånes og kaldes for en kylling. Hele runden. Og tage det som en mand/kvinde.

Hvis man render rundt med at tag i top 20 og ikke sætter det i spil med rimelige mellemrum, uden at have en meget god grund – så kan det være der bliver indført skrappere restriktioner/foranstaltninger omkring det.

Nægter man at efterleve disse regler, så vil ens bag tag blive justeret efter bag tag administratorens forgodtbefindende (Pr. 1/3 2015 er bag tag administratoren Morten Rick Kristensen). Det kan evt. også medføre en pause fra at kunne spille med om tags i en periode..

Comments are closed.